De tomme døde øjne kigger tilbage på mig,
anført af løgnen der fødes på ny, ved starten af døgen.
Kløjes ved tanken, og mødet med med støjen,
kan de mon se på mig, jeg føler mig nøgen?
For sandheden giver mig tæsk.
Dyret i spejlet det forbandede bæst,
ansigtet på min forvrængede sjæl,
er det en genfærd jeg ser,
eller er det dén jeg er?