Spørgsmål:
Min kæreste synes jeg er fed
Hej,
Jeg havde for et år siden en meget alvorlig depression og medicin var nødvendig. Jeg var 15 år. Medicinen gjorde at jeg tog rigtig meget på, på meget lidt tid! Jeg gik fra at veje 59 kg til at veje næsten 100 kg.
Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år nu, da depressionen kom havde vi et år på bagen. Han støttede mig og vi hjalp hinanden igennem det. Nu er det så et år siden jeg er erklæret rask og stoppet med medicinen.
Her er mit problem: Jeg har ikke fået smidt al den vægt jeg har taget på og det generer virkelig min kæreste. Han siger jeg skal tabe mig ellers går han… Det er ikke fordi jeg ser mig selv som tyg, men det gør han.
Det er ingen hemmelighed at jeg var ret lækker da jeg mødte ham, men ikke nogen pind - slank med kvindeformer; flotte bryster og en god numse. Jeg vejer 75 kg nu og er 175 cm høj. Jeg bruger en 83 i bukser og 99/100 i trøjer. Jeg er stadig relativt slak, lidt buttet - specielt på lår. Jeg ser mig selv som lidt mere frodig, men stadig med en skøn kvindelig figur.
Og egentlig synes eller vil jeg gerne synes om hans ærlighed i forhold til mig. Men på den anden side er jeg sur og såret over at han ikke kan elske mig for hvad jeg er og så at når jeg har tabt mig 26 cm (5 kg), at han så ikke ser det eller støtter mig i at tabe mig. Jeg hører kun det jeg gør forkert.
Det er kommet til det punkt, hvor jeg har svært ved at spise sammen med ham, og ikke tør spise et stykke slik eller en chips når han er der. Jeg vil gerne tabe mig, men på mine primisser og ikke hans. Og når han selv siger at han elsker mig mindre efter jeg har taget på, så ved jeg helt ærligt ikke om han er det værd?
Og alt det har med at min kæreste synes at jeg er for fed, gør at jeg er blevet meget jalouxv fordi det min kæreste siger virkelig gør mig usikker på mig selv og tærer virkelig på min selvtillid.
Det skal siges at grunden til at jeg var tynd - dengang jeg mødte min kæreste- var fordi jeg havde en spiseforstyrrelse et år forinden.
Så mit spørgsmål er nok, om min kæreste er værd at tabe sig for. Og hvor langt skal man gå i et forhold for at gøre den anden tilfreds? Og vil han overhovedet elske mig mere hvis jeg tabte mig?
Hilsen den for tykke kæreste
Svar:
Kære frodige kæreste,
For det første: Hvor er det flot, at du er kommet ud af depressionens skarpe kløer! Jeg synes, det er rigtig stærkt, at du siger fra over for din kærestes hentydninger og kommentarer til din vægt. Det kan være meget uhensigtsmæssigt at fokusere så meget på din vægt, når du tidligere har lidt af en spiseforstyrrelse.
Når jeg læser dit brev igennem, lyder det slet ikke som om, du rent faktisk har lyst til at tabe dig. Og hvis du alligevel har, skal det – som du også selv skriver – foregå på dine præmisser og i dit tempo. Og her er det din kærestes opgave at støtte dig. Han støttede dig igennem depressionen, og han bør også være der for dig nu.
Det er meget individuelt, hvor langt forskellige mennesker vil gå for at glæde deres partner. En god tommelfingerregel er, at du ikke skal gøre noget, du ikke har lyst til eller ikke føler som værende en del af dig. Generelt synes jeg ikke, man skal gå imod sine inderste overbevisninger eller gå på kompromis med sig selv som person for en kæreste.
Jeg vil gerne pointere, at din nuværende situation kræver akut opmærksomhed og efterfølgende handling. Det er alvorligt, når du føler, at du ikke kan spise, mens du er sammen med ham. Den tendens må ikke udvikle sig, men skal stoppes med det samme!
Selvfølgelig er ærlighed vigtigt i et forhold. Men ikke for enhver pris. Nogle ærligheder kan såre partneren dybt, og dem bør man derfor holde for sig selv. Din kæreste må indse, at han aldrig kan komme til at bestemme hvordan din krop ser ud. Det er ene og alene din beslutning og dit ansvar. Din kæreste ser (eller kommenterer i hvert fald) kun det negative, og det slider på jer begge to. Han er nødt til også at huske at rose dig for alle de dejlige ting, der er ved dig. Og det er du nødt til at fortælle ham, hvis han ikke selv indser det snart.
Mit råd er, at du taler med din kæreste og forklarer ham, hvor meget det går dig på, når han hele tiden kommenterer din vægt. Det kan være meget hårdt for ens selvværd at blive kritiseret for sit udseende. I dit tilfælde er der en helt naturlig årsag til at du tog nogle ekstra kilo på. Du kunne ikke gøre noget for at forhindre medicinen i at virke på din krop. Du tog ikke på, fordi du overspiste, var doven etc. Og derfor mener jeg, at din kæreste bør være mere forstående.
Jeg synes, det er tarveligt af ham at sige, at han nu elsker dig mindre, fordi du har taget de ekstra kilo på. Det er et helt umenneskeligt pres, han lægger på dine skuldre: 'Tab dig, eller jeg forlader dig.' Det er ikke et ultimatum, man giver en person, man virkelig holder af. Et sådant ultimatum er i værste fald noget, der kan kalde depressionen eller spiseforstyrrelsen frem igen, så han bør tænke mere over, hvordan du tager imod de ting, han siger til dig.
Du skal absolut ikke tabe dig for din kærestes skyld! Du ser dig selv som en dejlig pige med en skøn, kvindelig figur. Hold endelig fast i det! Det er langt de færreste kvinder, der har det på den måde med deres krop, så du er kommet virkelig langt i forhold til både tidligere depression og spiseforstyrrelse. Jeg er imponeret! Du må derfor ikke lade din kæreste (eller nogen som helst andre) overbevise dig om noget andet, hvis du selv er godt tilfreds med din krop.
Hvis du og din kæreste sammen skal forsøge at rette op på den nuværende situation, er det nødvendigt, at han bliver bedre til at sætte sig ind i din situation og forstå 1) at der er en ganske naturlig grund til, at du tog på til at starte med, 2) at du har en fortid med depression og spiseforstyrrelse, der kan fremprovokeres, hvis han fortsætter sin nuværende adfærd, 3) at du rent faktisk har det rigtig godt med din krop og til sidst 4) at han må overveje, om det virkelig er ægte kærlighed han føler, når hans følelser ændrer sig i takt med din vægt.
Du bringer selv mit sidste punkt på bane i dit brev, så du har tydeligvis tænkt over det. Når du har forstået og taget det ovenstående til dig, er det tid til at se på din situation og gøre op med dig selv: Er han det værd? Og er jeg ikke mere værd end det?
Jeg ønsker dig det bedste
Varm hilsen
michelle