Jeg løber tør for Dax, altså min hårvoks. Det er en særlig voks og enhver frisørs mareridt. Det er svært at vaske ud, men er det eneste, der holder håret, når det er varmt. Jeg havde undervurderet mængden, da jeg pakkede. Jeg havde to dåser med. Det mente jeg var nok til to måneder. Men det var meget varmt i Mexico, og derfor brugte jeg det hurtigt op. Dog havde jeg gemt en klat, hvis jeg var så heldig at ryge i finalen! Jeg havde også andre hårprodukter med, men ikke nogle, der holder så godt i håret i den varme. Jeg lånte også lidt hist og pist.