I løbet af 30 sekunder eller et helt liv, kan vi kun nå ud- ved at gå igennem. "vi har sluttet fred med verden, det står os frit for at blive; frit for at fortsætte og frit for tage de beslutninger vi har behov for. Vi er fri! vi har accepteret vort tab, hvor underordnet eller betydnigsfuldt det end måtte være. Vi har fundet os til rette med det og med vores tilværelse, vi har tilpasset os og omorganiseret os. Tænk på de ting vi har udholdt, og hvad vi har forandret og stadigvæk tror vi på, at på en eller anden måde har nyttet som en skridt videre i livet. selvom vi ikke helt kan forstå hvordan eller hvorfor, på trods af vore bekymringer, følelser, kampe samt vores forvirring, forstår vi, at alt er i orden, selv om vi mangler indsigt. vi holder op med at løbe, dukke os, kontrollere og skjule os. vi accepterer det som er. og vi ved at det kun er fra dette punkt vi kan gå videre. Den er ikke særlig behageligt, faktisk er den vanskeligt og til tider smertefuld. måske føles det som om vi er ved at falde fra hinanden, få en begyndende panikangst og chok. efterhånden føle os forvirrede, sårbare, ensomme og isolerede. en følelse af at have mistet kontrollen er til stede, og håbet er til tider urealistisk. vi kan bevæge os frem og tilbage, fornægte, forhandle, bliv vred, deprimeret over det hele. måske ved vi ikke, hvad det er vi forsøger at acceptere. vi kan bare føle, vi kæmper for at acceptere en situation. hastigheder og hvilken rute, måske smutveje. ikke nødvendigvis i rækkefølge, men afværge indtil vi bedre kan modtage sandheden. Vi må føle vred og bebrejdelser, indtil vi har dem ud af systemet. Hvis vi vil nå velvære og endelig accept, skal vi tage den tid vi måtte have, og det sker i vores eget tempo, og på vores egen måde"