 | | | | | | |
|
|
kender du den følelse af at være rigtig forelsket? Ikke sådan en hurtig forelskelse som holder i en uge eller to, nej sådan en der holder i flere måneder, sådan en som får ens hjerte til at slå 400 gange hurtigere i sekundet, sådan en som får en til at føle sig som verdens heldigste person, sådan en som får en til at smile så meget at det gør ondt i ens kinder. Jeg har prøvet at være rigtig forelsket, jeg var så forelsket at hvergang jeg stod op om morgenen tænkte jeg ikke på andet end ham, ham og ham, jeg havde intet andet i hovedet. Jeg troede det var ham jeg skulle være sammen med foraltid, ham jeg skulle leve lykkeligt med til dagens ende. Men alle ved jo at intet vare evigt, selvom man højt og helligt ønsker sig at bare en gang i livet skal noget vare evigt. Det starter altid lykkeligt og slutter altid ulykkeligt, det kan man sidde og sige til sig selv 150 gange. man bliver forelsket, man er forelsket, man bliver uvenner, venner igen, uvenner, og det hele bliver ødelagt på et splidt sekund, intet .. intet kan gøre det godt igen, ingen kan hjælpe, man ligger i sin seng 24 timer døgnet rundt og tænker på hvad det var man gjorde galt, om det overhovedet var en selv der gjorde noget galt, om man sagde noget forkert eller om det bare skulle slutte sådan. Man har det som om man intet hjerte har, som om det bare er blevet trukket ud, trådt på, knust og resterne er blevet smidt væk? Man har ikke lyst til at spise eller drikke, måske tager man en smule, men så får man den kvælende fornemmelse i halsen, som man straks vil have væk så man løber ud på toilettet, stikker en finger i halsen og håber på at smerten vil gå væk. Man har ikke lyst til at snakke med nogen, man sidder bare inde på ens værelse og sidder for sig selv, tænker på drengen som køre rundt i ens hovede og tanker hele tiden, 24/7. man sidder og skriver til sine veninder ”få mig til at smile lidt, få mig til at le” så man kan komme i lidt bedre humør. De hjælper, får en til at smile og le, men ligeså snart man slukker computeren og ligger i sengen, kommer de samme ting tilbage i ens tanker, man ligger der, kigger op i loftet og ved ikke hvad man skal gøre, man græder, og det eneste man har lyst til er at komme væk, komme hen til et sted hvor alt er godt, hvor tingene kun får en til at smile og aldrig til at græde. Folk spørger en om der er noget galt, man svare ja og forklare tingene for personen, personen svare ”jeg kender det godt, og jeg forstår dig”, ja fuck dig, du fatter ikke en skid, du får dig selv til at lyde så klog, men det eneste der kommer ud af din mund er noget gammelt ragelse. Man har fortalt det til en person, og får ikke lyst til at sige det til andre, man vil ikke snakke om det igen, ligger bare med det inde i hovedet og kan ikke få det væk på nogen måde selvom man forsøger det hele tiden. Det eneste man tænker, er om man kan få det gamle tilbage, få det til at hedde ham og jeg igen, få det til at lykkedes denne her gang, men det eneste man får tilbage.. er et koldt svar og rend mig i røven. Man ligger så der endnu en nat og kigger op i loftet, lukker stille og rolig øjnene og ønsker sig langt langt væk, ser ham og jeg holde i hånd, kysse blidt, og ligge og kigge hinanden i øjenene. Man ønsker det bliver til virkelighed, og krydser fingre for at det lykkedes. Man græder så endnu engang, tårerne triller ned af kinderne på en, man får helt røde øjne, og man er helt sort rundt om dem pga sin mascara, en person spørger så om man er ked af det, om man er okay. Man bliver så hidsig og tænker fuck nu bare af, du kan forhelvede se at jeg er ked af det, se at der er noget galt. Men det eneste der kommer ud af ens mund er ”nej, jeg er helt okay, jeg fik noget i øjet og ja” personen tror på det og man går så videre med sine tårer ned af kinderne og tænker jeg vil væk, jeg vil ikke være her mere, bare væk man sidder på sengekanten, med en kniv i den ene hånd og gør klar til at skære et sted på sin arm, man gør det, det lykkedes, blodet løber ned af ens arm og man sidder og smiler, for, for hvert snit man tager, har man det som om smerten forsvinder, man er glad, man føler at alt er godt, man er et skridt tættere på døden, man sidder og siger til sig selv at der endnu ikke er så langt tid til at komme et sted hen hvor alt er godt, derhen hvor man kan sidde og kigge på en selv og hendes eneste ene gå og holde i hånd. Nogen venner finder en liggende i sengen med blod over det hele, de ved ikke hvad de skal gøre ”er hun død, lever hun” de går i panik, ringer efter en ambulance, og man bliver indlagt, så ligger man der, på skadestuen, forbinding på armen og ligger og tænker på hvornår man skal gøre det igen, hvornår skal man tage nogen flere snit i armen på en selv, så man kan sidde og smile over at man nu er endnu et skridt tæt på døden. Det lykkedes ikke denne gang siger man til sig selv, måske næste gang, måske heller ikke der, jeg gør det igen, og til sidst. Ligger man på skadestuen, få sekunder fra sin død, man ligger med lukkede øjne, man kan ikke åbne dem, man ligger bare og høre på ens forældre sidde ved siden af en og græde, snøfte og sige en masse ting om de ville ønske at det aldrig var sket. Man begynder at blive svag, hørelsen bliver dårligt, alt bliver sort, man tænker og tænker, hvornår fanden sker det, lad det ske, lad mig komme væk, ligenu! Jeg vil ikke mere, jeg kan ikke holde til det, lad det nu lykkedes, jeg beder dig! Endnu engang er det ikke lykkedes man ligger stadig indlagt, med sine øjne rettet mod loftet. Man bliver udskrevet, forældrene holder øje med en, 24/7 så de er sikre på at det ikke sker igen, nogen måneder efter er alt okay, man sidder for sig selv, er glad igen, har glemt det meste men har stadig en masse minder om ens eneste ene i ens tanker, men de er ved at forsvinde, men sidder så skriver lidt, man skriver med en sød dreng, skriver så sammen i nogen måneder, og.. bliver forelskede, så kan man sidde der, skrive søde ting til hinanden og vente på at maridten skal starte forfra igen! Husk nu på, at ens piges maridt starter den dag hun bliver forelsket. – lavet af michelle. |
|
|
|
| | | | |
|
|